11 apr 2016

Ny lækker profilvideo for Primo

DIGITALE MEDIER, PRIMO, REFERENCER, TEKST OG KONCEPT Kommentarer lukket til Ny lækker profilvideo for Primo

Primo er profiler af plast – profiler til alt lige fra high-tech medico-grej til de lister, man henter i byggemarkedet og sømmer fast langs gulvpanelerne. Primos ekstruderede profiler findes i offshorekabler, i møbler, i emballage, i køleskabe, i vinduer – listen er på det nærmeste endeløs.

Primo er en virksomhed med datterselskaber i mange europæiske lande, og fælles for dem alle er en dyb passion for ekstrudering, for plast og for at løse de ofte meget krævende opgaver, kunderne giver dem.

Den historie har vi nu fortalt for Primo i kort, komprimeret format – nemlig som en film. Filmen viser, hvordan ideer bliver til virkelighed, og hvordan Primos profiler er at finde de mest forbløffende steder.

I videoen kombinerer vi realfilm med animerede illustrationer, der viser profilernes placering i forskellige selvstændige forretningsområder – uden at gå i detaljer, der kan tage tempoet ud af fortællingen.

Se filmen her nedenfor eller følg Primo på YouTube >>

Comments are closed.